En altan, (ital. altana, af lat. altus ’høj’), er en åben bygningsdel, fremspringende eller indbygget, som er hævet over jorden og forsynet med rækværk eller brystning. Altanen blev indført i danske etageboliger omkring 1930 som alternativ løsning til brandredning. Herved kunne man nøjes med kun én trappeadgang til boligen. Altanen har senere udviklet sig til udestuer, som har stor betydning for boligtrivselen.